Lysfølsomme øjne kan være generet af lys, som andre oplever som almindeligt. Nogle beskriver blænding, andre egentlig smerte eller et behov for at knibe øjnene sammen. Vedvarende, ny eller smertefuld lysfølsomhed bør ikke blot forklares med, at du mangler mørkere glas.
Kort overblik
- Almindelig blænding og udtalt lysfølsomhed er ikke nødvendigvis det samme.
- Lysfølsomhed er et symptom, ikke en diagnose i sig selv.
- Beskriv, om generne gælder ét eller begge øjne, og om de er nye.
- Smerter, rødme eller ændret syn sammen med lysfølsomhed kræver hurtig lægelig vurdering.
- Filtre kan i nogle tilfælde øge komforten, men behandler ikke automatisk årsagen.
Hvad mener man med lysfølsomhed?
Udtrykket bruges om ubehag eller smerte ved lys. Det kaldes også fotofobi. Det beskriver oplevelsen, men siger ikke alene, hvor problemet kommer fra.
At blive blændet af en lav sol er en anden beskrivelse end at have ondt ved almindelig indendørs belysning. Begge oplevelser er værd at forklare præcist, hvis du søger rådgivning.
Hvad skal du lægge mærke til?
Notér, hvornår generne begyndte, og om de kommer i anfald eller er til stede hele tiden. Beskriv også rødme, tørhedsfornemmelse, tåreflåd, hovedpine eller ændringer i synet.
Er det især direkte sol, genskin eller indendørs lys, som generer? Optræder symptomet sammen med et tidligere vurderet migræneanfald, eller er det en ny oplevelse? Oplysningerne kan hjælpe behandleren, men udgør ikke en hjemmetest.
Hvilke sammenhænge kan være relevante?
Øjenforeningen beskriver, at irritation og ubalance i øjets overflade kan ledsages af lysskyhed. Migræne er en anden relevant sammenhæng at drøfte med lægen, hvis du samtidig har anfaldsvis hovedpine eller synsforstyrrelser.
Det betyder ikke, at tørhed eller migræne forklarer alle tilfælde. Der er brug for en undersøgelse, hvis symptomet er nyt, vedvarende eller ledsaget af andre tegn.
Hvad kan du gøre i hverdagen?
Prøv at begrænse generende direkte lys og unødigt genskin, og vælg belysning, der føles behagelig. Hvis synet er påvirket, skal du undgå aktiviteter, hvor det kan skabe fare.
Øjenforeningen beskriver farvede filtre som en mulighed for øget synskomfort hos nogle mennesker. Det relevante filter og oplevelsen af effekt kan være forskellig fra person til person. Afprøvning og individuel rådgivning er derfor mere relevant end et løfte om én bestemt farve til alle.
Kan solbriller eller særlige glas løse problemet?
Solbriller og andre filtre kan dæmpe lys, men de fortæller ikke, hvorfor du er lysfølsom. Mørkere glas må ikke blive en erstatning for at få nye eller smertefulde symptomer undersøgt.
Denne artikel lover ikke, at blue light-glas, en bestemt toning eller en særlig filterbetegnelse behandler øjensygdom eller migræne. Produktvalg og medicinsk vurdering er to forskellige opgaver.
Hvornår skal du søge hjælp?
Søg hurtig lægelig vurdering, hvis lysfølsomheden ledsages af smerter, et markant rødt øje eller nedsat syn. Reagér også ved pludselig ændring eller efter en skade. Ved vedvarende gener uden akutte tegn bør du få en planlagt vurdering.
Du kan også læse det mere afgrænsede svar om blænding i stærk sol. En forklaring på almindelig blænding skal dog ikke bruges til at bortforklare smerte.
Kilder og afgrænsning
Grundlaget er Øjenforeningens brochure om irriterede øjne, Øjenforeningens guide til valg af brilleglas og Patienthåndbogen om migræne med aura. Informationen erstatter ikke en undersøgelse.
